[Forsiden] [Statistiske begreber] [Indvandringen] [Bolig] [Arbejde] [Skole] [Kriminalitet] [Sociale forhold] [Økonomi] [Kultur
[Politik & Love] [Religion] [Medier & Debat] [Antidemokrati & Racisme] [Kilder] [Om dette site] [Figurer] [Citater] [Tidslinie] [Sitemap
 Til nederst på siden
Politik & Love
Højesterets tvivlsomme rolle   Hele artiklen egnet til print
 SØG:


Andre artikler i dette kapitel:
[Vendepunktet 2002]
[Ministrene og administrationen]
[Lovgivningen, hovedtræk]
Afsnit i denne artikel (fører til overskrifterne i v. kolonne nedenfor):
[Højesteret har indskrænket folketingets ønsker]
[Højesteret læser Pia Kjærsgaard som Fanden læser bibelen]


Sammenfatning
Højesteret har valgt ikke at følge kraftige vink fra folketinget - både når det gælder udvisning af udlændinge og dommernes egne biindtægter.

Højesteret har desuden valgt at læse udtalelser af lederen af Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, som Fanden læser bibelen - og samtidig definere "racistisk" som blot et skældsord om noget, man ikke kan lide.

Højesteret har indhentet Dansk Sprognævns vurdering af, på hvilke måder racisme bruges.
Derefter har man valgt at afvise udtalelser med angreb på Pia Kjærsgaards ære ved at lægge vægten på den bredest mulige racismeforståelse.
Racisme er blot et skældord, en mening om en anden mening, så det er ikke ærekrænkende at kalde hendes udtalelser for racistiske.

Det har man gjort, selv om denne sprogbrug frarådes af sprognævnet (!) - og selv om man med hensyn til Pia Kjærsgaards egne udtalelser har valgt den snævrest mulige læsning, hvor alle Kjærsgaards nuancer, forbehold og ubestemte formuleringer bliver fjernet, så der kan dømmes "skarp og unuanceret" sprogbrug.
Det hænger ikke sammen. Højesteret har dummet sig gevaldigt.


Højesteret har indskrænket folketingets ønsker

 Hele artiklen egnet til print

 Billede

Kilde: Søndagsavisen, 1.1.2006

 Til næste figur  Til figuren før  Til nederst på siden
Højesteret har i vidt omfang blokeret for folketingets ønske om at udvise flere kriminelle udlændinge - i hvert fald blokeret nok til, at regeringen i dec. 2005 gjorde sig overvejelser om, hvordan man kunne få flere kriminelle udlændinge udvist.

Højesteret har 1.1.1997 til 31.12.2005 taget stilling til 121 sager om udvisning. Afgørelsen ved lavere instans var i alle disse sager udvisning - for bestandig eller med indrejseforbud de næste fx 5 år.

I 33 af de 121 sager anlagde Højesteret den meget mere forbrydervenlige tolkning af lovene, at udvisning alligevel ikke skulle finde sted.
Det er en omgørelse af landsrettens afgørelse i mere end en fjerdedel af sagerne - og alle i den retning, at loven skal tolkes mindre stramt.

Det er sket med mere eller mindre klar henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og forbryderens ret til et familieliv.
I de senere år har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dog i øget omfang accepteret udvisning for personfarlige forbrydelser også selv om forbryderen har en familie.
Det har Højesteret rettet ind efter, og nu bliver retten så også presset af folketinget.

Udvisning efter endt fængselsstraf her i landet afhænger meget af, om Højesteret vurderer, at gerningsmanden har tilknytning til sit hjemland - også selv om han i alle tilfælde er udlænding, dvs. ikke er dansk statsborger (danske statsborgere kan ikke udvises). Jo mere og jo nyere tilknytning til hjemlandet, jo mindre straf skal der til, før man udviser gerningsmanden.

Fængsel fra 4 måneder har hidtil i værste tilfælde kunnet give en udvisning med indrejseforbud i 5-10 år.

Fra fængsel i 2-3 år kan der blive tale om udvisning for bestandig, hvis forbrydelsen er en gentagelse, eller der fx har været tale om 3 års fængsel for deltagelse i en gruppevoldtægt.

Men i de fleste tilfælde skal der mindst 4 år fængsel til, før udvisning for bestandig kommer på tale.
Der er mange sager med fx 8 års fængsel for alvorlig og evt. gentagen narkokriminalitet, som ender med varig udvisning, hvis gerningsmanden er kommet her til landet som voksen.
Men det kan også ske, at Højesteret afgør, at en sådan forbryder alligevel ikke skal udvises (hvis der er børn, og familien vurderes som integrerede).

Før jul 2005 kom justitsminister Lene Espersen (K) med tanker om at stramme kursen over for kriminelle udlændinge.

Tanken var at gøre det lettere at udvise udenlandske statsborgere bosat i Danmark, når de begår alvorlig kriminalitet. Et lovforslag ventedes fremsat i løbet af januar 2006 i samarbejde med integrationsminister Rikke Hvilshøj (V).
Folketinget har flere gang prøvet at gå i den retning, men er hidtil blevet bremset af Højesterets indskrænkende fortolkning af muligheden for udvisning.

Kernen i forslaget skulle være, at kriminelle kan få en dom om betinget udvisning, så de ikke bliver udvist i første omgang, men at konsekvensen er klar, hvis den kriminelle løbebane fortsætter.

Baggrunden var, at de hidtidige stramninger af straffene ikke havde haft synderlig effekt på den etniske kriminalitet. Derfor vil man prøve en anden vej:
"I sagen med knivdrabet på Nørrebro, hvor to tyrkiske brødre blev dømt for drabet på en italiensk turist, var det ikke de mange års fængsel, der blev betragtet som hårdt. Men udvisningen fra Danmark gjorde virkelig ondt. Udvisningen har en klar signaleffekt over for nogle, der ikke tager det danske retssystem særlig højtideligt".

Justitsministeren udtaler: "Vi vil gå ind og præcisere lovgivningen meget klart denne gang, så Højesteret kan se, hvor Folketinget lægger betoningen. Desuden er jeg helt overbevist om, at Højesteret tager bestik af udviklingen ved Menneskerettighedsdomstolen" - med henvisning til, at den nu i øget omfang accepterer udvisninger.

Ministeren håber, at det også i praksis bliver således, at "det er enhver retsstats privilegium, at man selv kan bestemme, hvor længe de [kriminelle udlændinge] skal opholde sig i landet". Hun håber at flytte balancen mellem hensynet til ofrene og til den kriminelles ret til et familieliv.


Problemet ved at udvise kriminelle udlændinge har været en selvpålagt, alt for restriktiv læsning af den europæiske menneskerettighedskonvention.
At konventionerne af Højesteret med vilje er læst til fordel for de kriminelle viser sig nu efterhånden som selv Den europæiske Menneskerettighedsdomstol i stigende grad accepterer udvisning af kriminelle, som er skyldige i forbrydelser mod personer - også før, det udarter sig til drab.

På den ene side er der hensynet til den kriminelles rettigheder, bl.a. til et fortsat samliv med familien, som også ofte bor i Danmark.
På den anden side har en stat ret til at beskytte sine borgere mod kriminelle.

Artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (1950) lyder således:

"Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
Stk. 2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen forsåvidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed."

Institut for Menneskerettigheder skriver på en hjemmeside om menneskerettighederne, om "Udlændinges ret til familieliv (udvisning og familiesammenføring)":
"Der står ikke noget i Menneskerettighedskonventionen om at udlændinge har ret til at opholde sig i et land. Men staternes indvandringspolitik skal selvfølgelig være i overensstemmelse med de forpligtelser som staterne har når de har tilsluttet sig konventionen. Det betyder at udvisning af en person fra et land hvor hans nære pårørende bor, kan være en krænkelse af hans eller hendes ret til familieliv.



Højesteret læser Pia Kjærsgaard som Fanden læser bibelen

 Hele artiklen egnet til print

 Billede

Kilde: Politiken, 1.9.2003 - og Højesterets dom

 Til figuren før  Til øverst på siden
Højesteret stadfæstede den 17. juni 2003 en dom i sag nr. 377/2002, hvorefter det skulle være i orden at kalde Pia Kjærsgaards udtalelser for racistiske.

Det skete, da Højesteret frifandt EU-modstanderen Karen Sunds for at have ærekrænket Pia Kjærsgaard.
Karen Sunds sagde den 31. okt. 1999 i et interview med Radioavisen, at hun gerne ville have et bredt samarbejde i den forestående valgkamp om Euro'en, men at hun ikke ville identificeres med Pia Kjærsgaards »racistiske synspunkter« og derfor ikke ville samarbejde med Dansk Folkeparti i kampagnen mod Euro'en.

Kjærsgaard indbragte Sunds for byretten. Byretten gav Kjærsgaard medhold, og det gjorde landsretten også.

Men sagen endte altså i Højesteret, der omvendt af byret og landsret ikke fandt, at udtalelserne havde krænket Pia Kjærsgaards ære - og dømte Kjærsgaard til at betale sagens omkostninger på 50.000 kr.

Højesteret fandt på den ene side, at Pia Kjærsgaards udtalelser på Dansk Folkepartis årsmøde den 2.-3. oktober 1999 var "skarpe og unuancerede angreb på herboende indvandrere, specielt muslimske".

Hvorfor Højesteret fremsætter denne vurdering er lidt uklart. Vægten i sagen lå i hvert fald formelt et andet sted:

Højesteret mente nemlig på den anden side, at Karen Sunds kun havde kaldt Pia Kjærsgaards udtalelser for racistiske i betydningen "sigter til forskelsbehandling og undertrykkelse af eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en selv" (jf. ovenstående link).
Karen Sunds udtalelse blev altså, selv om den direkte brugte ordet "racistisk", betragtet som en "blot afstandtagen" (citat fra dommen) fra Pia Kjærsgaard - og som sådan ikke ærekrænkende.


Med denne ubalance er Højesterets dommere ude i et politisk ærinde, som ikke kommer dem ved.

Den 1. sept. 2003 havde jeg en kommentar herom i dagbladet Politiken, foranlediget af en kommentar af juristen Henning Koch i Politiken den 26. aug. 2003.
Min kommentar stod under en kommentar om samme emne skrevet af professor i historie Jens Engberg, Århus, som også reagerede på Henning Kochs kommentar.

Vi tog begge afstand fra Højesterets afgørelse, Jens Engberg med vægt på, at også Højesteret er præget af tidens herskende politiske tendenser, og at dommen er et angreb på ytringsfriheden.

Engbergs kommentar havde overskriften "Højesteret tog fejl, Koch".
Han skrev bl.a. om de udtalelser af Pia Kjærsgaard, som Højesteret dømte racistiske:

"Hun har ikke udtalt sig om racers medfødte over- eller underlegenhed eller om farve, men sagt, at nutidens indvandrere for det meste er fra den tredie verden og hovedsagelig muslimer uden vilje til at blive en del af danskheden...".

Han sluttede således:
"Under alle omstændigheder indebærer Højesterets dom, som jeg får den forklaret af Henning Koch, en begrænsning af den politiske ytringsfrihed om det emne, som mere end noget andet optager den danske befolkning".

For egen regning vil jeg gerne tilføje: Højesteret evnede kun at se nuanceret på den ene part.

Karen Sunds udtalelse om, at Pia Kjærsgaards udsagn var racistiske, blev anset for acceptable, fordi Karen Sunds udtalte, at hun med sin udtalelse var "sigtende til Pia Kjærsgaards og Dansk Folkepartis negative holdning over for indvandrere". Her var racistisk blot negativ holdning, og det blev accepteret af Højesteret.

Højesteret evnede på den anden side ikke at læse, hvad Pia Kjærsgaard faktisk havde sagt på DFs årsmøde den 2.-3. okt. 1999.
Højesteret udviser en rystende mangel på forståelse af den danske grammatik og semantik, når Pia Kjærsgaards udtalelser om nogle indvandrere læses som om, de gælder alle. Eller når Højesteret læser ord i ubestemt form som bestemt form, flertal som ental, eller "ofte" og "mange" bliver gjort til alt og alle.

Sammenhold selv de følgende to citater (kilde: Professor Henning Kochs kommentar i Politiken den 26.8.2003).
Det første er rettens læsning af Pia Kjærsgaards tale på Dansk Folkepartis landsmøde i 1999. Det næste er den del af hendes tale, som retten selv lægger til grund (!) for sin vanvittige fortolkning.
Det, der står [i kantede paranteser] er mine indskud - bemærk, hvor meget, retten generaliserer - og hvor meget, Pia Kjærsgaard trods alt nuancerer.

Først fra præmisserne til dommen fra 1. instans (byretten), som Højesteret gør til sin opfattelse:

"Hele den første del af sagsøgerens tale [Pia Kjærsgaards] er helliget indvandrerpolitikken. At argumentere for en stram indvandrerpolitik, også et eventuelt totalt stop, og for en restriktiv udvisningspolitik, er naturligvis helt legitimt i sig selv. Det, der imidlertid er afgørende i nærværende sag, er, at der ridses et fuldstændigt [mere generaliserende kan det ikke være] unuanceret billede op, hvor et forudsat redeligt, homogent, kristent, dansk folk sættes i modsætning til specielt muslimske indvandrere, der over en bank [igen er retten helt generaliserende] tildeles dårlige egenskaber og slette intentioner af samfundsnedbrydende karakter".

Og så, hvad Pia Kjærsgaard faktisk sagde:

"Nutidens indvandrere er for det meste [det er en ret forbeholden formulering] mennesker fra den tredie verden og hovedsageligt muslimer [men heri ligger vel ikke nødvendigvis, at det følgende gælder alle muslimerne?], som ikke har nogen som helst vilje til at blive en del af danskheden. Tværtimod ankommer disse mennesker med bagagen fyldt af noget helt andet. De kommer ofte [men altså langtfra altid; igen en ret blød formulering] med den dybeste foragt for alt vestligt, for alt dansk og alt kristent.
De kommer med bagagen fuld af mandschauvinisme, af rituelle slagtninger, af omskæring af pigebørn og af kvindeundertrykkende tøj og traditioner, som hører hjemme i den mørkeste middelalder. Og frem for alt ankommer mange [men altså ikke alle] med bagagen fuld af religionsfanatisme, bedreviden og arrogance".

Retten påstår, at Pia Kjærsgaard er "fuldstændig unuanceret" og "over en bank" taler nedsættende om muslimske indvandrere.

Det påstår retten på trods af, at Kjærsgaard siger "for det meste" om "indvandrere" (som strengt taget ikke engang er alle indvandrerne), "muslimer" (igen strengt taget ikke alle muslimerne), "ofte" (som i hvert fald er en kraftig moderation), og endelig "mange" (som også er langt fra "fuldstændig unuanceret" og "over en bank").


Det er en skandale, at retssystemet i Danmark ikke kan læse bedre.

Det er desuden en skandale, at Højesteret overhovedet finder det passende at karakterisere Pia Kjærsgaards udtalelser som "skarpe og unuancerede angreb" (selv om der som sagt ikke var tale om det) - når denne karakteristik ikke bruges i dommen.

Frifindelsen af Karen Sunds byggede som nævnt på, at hun bare havde kaldt Kjærsgaards udtalelser for racistiske i betydningen, at Kjærsgaard havde en "negativ holdning" til indvandrere.
Hvis man er Karen Sunds, kan man ikke dømmes for at sige, at Kjærsgaard har en negativ holdning til indvandrere.
Men Højesteret hænger Kjærsgaard ud for af have sådan en holdning - selv om den sag ikke kommer dommen ved, når den bygger på, hvordan Sunds siger, hun har opfattet Kjærsgaard (og Højesteret som nævnt yderligere ikke engang har ret i sin beskrivelse af Kjærsgaards udtalelser, fordi retten gør nogle til alle, osv.).

Højesteret er 1) ude i en privat politisering; 2) afslører, at man ikke kan læse; 3) afviser Dansk Sprognævns advarsel mod at bruge "racisme" i den meningsløse bløde betydning "negativ holdning".


Dommen har været ret "overset" af Pia Kjærsgaards politiske modstandere, som ellers ikke plejer at spare på krudtet.
De har ikke rigtig villet gå ned i substansen i Højesterets afgørelse, for selv de kan se, at den er helt galt.

Jeg tror ikke, den eneste grund til, at Kjærsgaards politiske modstandere helst har villet udgå at bruge dommen, er, at Karen Sunds jo blev frikendt for ærekrænkelse, fordi Højesteret accepterede, at hun brugte "racistisk" blot som en mening, der lagde afstand til en anden mening.
Det i sig selv vil hurtigt gøre alle udtalelser fra alle parter racistiske (og denne brug af racistisk blev da også frarådet af Dansk Sprognævn i deres udtalelse til retten).

Jeg tror, man har hørt dommen brugt så forholdsvis sjældent mod Pia Kjærsgaard, fordi de fleste mennesker, hvis de skulle få henledt opmærksomheden på dommen, selv kan se, at Højesteret ikke kan læse.



       Denne side er Valid XHTML 1.0 Transitional Til øverst på siden      info@indvandringen.dk   ©Indvandringen.dk 2018