 | Politik & Love |
Lovgivningen, hovedtræk  |
[Vendepunktet 2002]
[Ministrene og administrationen]
[Højesterets tvivlsomme rolle]
[Hovedpunkter i udviklingen af udlændingeloven mv.]
[Forholdene op til 1983]
[Udviklingen i 1980erne]
[Udviklingen i 1990erne]
[Stramningerne i 2002]
Sammenfatning
I praksis består området af flere love.
Hovedpunkter i udviklingen af udlændingeloven mv.
I 1983 kom en revision af udlændingeloven, som stadfæstede de facto-begrebet, det vil sige, at udlændinge kunne få opholdstilladelse her som flygtninge, selv om de egentlig ikke var det efter FNs flygtningekonvention.
Hvert år derefter skete der i gennemsnit mindst een ændring af lovgivningen på udlændingeområdet.
Større ændringer fandt sted i 1986, 1991 og 1998.
Endelig skete der i 2002 en mere gennemgribende stramning af udlændingelovgivningen. Bl.a. blev de facto begrebet fjernet, så opholdstilladelse som flygtning ikke kunne opnås alene på økonomsk grundlag (bekvemmelighedsflygtninge). Også familiesammenføringen blev strammet (24-årsreglen).
Forholdene op til 1983
Udviklingen i 1980erne
Kilde: Bl.a. Hansen (2003)
Den første kom i 1983. Her blev det indført i loven, hvad der havde været administrativ praksis længe, nemlig, at det var forholdsvis let at blive anerkendt som flygtning i Danmark.
Den anden større ændring af udlændingeloven kom tre år senere, i 1986, da strømmen af asylansøgere i mellemtiden var steget. Regeringen foreslog bl.a., at man fjernede de facto-flygtninges retskrav på opholdstilladelse uden at opfylde FNs flygtningekonventions krav om egentlig politisk forfølgelse. Men denne del af forslag til lovændringer blev ikke gennemført.
| Udlændingeloven af 1983 blev vedtaget den 3. juni 1983 (Lov nr. 226 af 8. juni 1983, fremsat den 20. jan. 1983).
Her fik de facto-begrebet den formulering, som holdt sig helt frem til lovændringen i 2002, selv om der i de mellemliggende næsten 20 år var flere forsøg på at få fjernet bestemmelsen for at få begrænset tilstrømningen af (bekvemmeligheds)flygtninge. |
| I 1986 kom den næste større ændring af udlændingeloven. Den 17. oktober vedtog folketinget Lov nr. 686 af 17. okt., fremsat den 7. oktober. |
Udviklingen i 1990erne
Kilde: Bl.a. Hansen (2003)
| I begyndelsen af 1990erne havde tilstrømningen af asylsøgere (flygtninge) allerede i en del år været temmelig stor.
Regeringen kom derfor med "En ny flygtningepolitik. Et oplæg" (justitsministeriet, 1991). I forlængelse heraf afholdt folketinget en såkaldt redegørelsesdebat, en debat om redegørelsen af 11. november 1991 om flygtningspolitikken. Denne debat sluttede den 27. november 1991. Der blev ikke tale om en større ændring af udlændingeloven på dette grundlag. |
| I 1997-98 får regeringen for alvor problemer med flygtninge- og indvandrerområdet.
Indenrigsminister Thorkild Simonsen foreslår og får vedtaget en præcisering af de facto-bestemmelsen. Det er Lov nr. 473 af 1. juli 1998, fremsat den 17. dec. 1997 (fremsat som lovforslag L154 den 17. dec. 1997, men afbrudt under førstebehandlingen og genfremsat i næsten uændret form som lovforslag L59 den 16. april 1998). |
Stramningerne i 2002
Kilde: Bl.a. Hansen (2003)
| Ændringerne af udlændingeloven mv., som blev gennemført i 2002, var de mest vidtgående nogensinde eller i hvert fald siden 1983-loven.
Lov nr. 365 af 6. juni 2002 (2002-loven) blev vedtaget i folketinget den 31. maj 2002 efter at være fremsat den 28. feb. 2002. |
info@indvandringen.dk ©Indvandringen.dk 2010