[Forsiden] [Statistiske begreber] [Indvandringen] [Bolig] [Arbejde] [Skole] [Kriminalitet] [Sociale forhold] [Økonomi] [Kultur
[Politik & Love] [Religion] [Medier & Debat] [Antidemokrati & Racisme] [Kilder] [Om dette site] [Figurer] [Citater] [Tidslinie] [Sitemap
 Til nederst på siden
Antidemokrati & Racisme
Omvendt racisme: Mediebilledet   Hele artiklen egnet til print
 SØG:


Andre artikler i dette kapitel:
[Omvendt racisme: Praksis]
[Muslimske angreb på ytringsfriheden]
[Censur og selvcensur]
[Galskab og racisme i arabiske medier]
[Islamofacisme]
[Valg af ægtefælle: Racisme og kolonialisme]
[Antidemokratiske holdninger hos indvandrere]
Afsnit i denne artikel (fører til overskrifterne i v. kolonne nedenfor):
[Den anti-hvide racisme forties]


Sammenfatning
Medierne, forskerne, politikerne - de fleste af dem beskæftiger sig meget gerne med danskernes racisme og fordomme (eller fx med englændernes eller hollændernes).


Der er ikke rigtig nogen, der har lyst til at beskæftige sig med indvandreres racisme, selv om den ellers er ret tydelig: Fx gifter de sig næsten udelukkende med en af deres egne.

Det er også svært at få medier, politikere og forskere til at skelne mellem, hvor racismen finder sted:

Taler vi om racisme som abstrakt begreb i debatten, hvor indvandrerne som mindretal i befolkningen som helhed pr. automatik bliver set som ofre for flertallets racisme?

Eller taler vi om forholdet mellem indvandrere og øvrige danskere lokalt i dagliglivet, hvor indvandrerne som oftest er i flertal, fordi de bor ret koncentreret med få øvrige danskere imellem sig?


Den anti-hvide racisme forties

 Hele artiklen egnet til print

 Billede

 Til figuren før
Den britiske 'The Runnymede Trust' ser det som sin mission at fremme et succesfuldt multietnisk Storbritannien.
I år 2000 udgav fonden en rapport:
'Commission on the Future of Multi-Ethnic Britain'
(se den her under www.runnymedetrust.org, link pr. 13.12.05).

Heri regner man ikke med anti-hvid racisme under "Addressing racisms" i rapportens anbefalinger:
"Due regard must be paid to racism´s different targets: anti-black racism, anti-Muslim racism, anti-Gypsy racism, anti-Irish racism, antisemitism, and so on".
(Se kilden, link pr. 8.1.2006, eller bogen The Likes of Us 2004 s. 248).

Med det lille "and so on" har man lige akkurat dækket sig ind, men så heller ikke mere: Når racismen rammer det hvide mindretal i de etniske kvarterer omkring de store engelske byer, bliver rapporten tavs. Som så mange andre.

Pr. definition kan racismen ikke ramme hvide, selv om de som mindretal i mange boligområder jævnligt bliver udsat for den.


Når den anti-hvide racisme forties, kan det kun skyldes to ting:

1) Man mener, at ikke-hvide mennesker pr. definition er mindre racistiske end hvide mennesker er. Eller man mener det samme i en lidt mere spiselig variant:

2) Man mener, at de etniske befolkningsgrupper er ofre for hvid racisme, fordi de ikke-hvide udgør et mindretal af hele befolkningen, mens de hvide udgør flertallet og derfor ikke kan være ofre for racisme.

Men det forhold mellem grupper på landsplan er en generel betragtning, en abstraktion, som ikke har noget at gøre med den store del af virkeligheden, som leves hver dag.

Forholdet mellem størrelsen af befolkningsgrupperne som helhed er relevant i nogle sammenhænge, mest politisk og administrativt, men er ikke bestemmende i menneskers konkrete liv i boligkvarteret, i skolen, på arbejdet, i gadebilledet.

(For det første: Hvis overordnede ting incl. generelle holdninger ikke var forskellige fra det lokale og aktuelle, så var der fx ikke noget, der hed kommunalpolitik, men det er faktisk her, den største del af den offentlige sektor er.
For det andet: Det er historisk forkert, at kun et flertal kan være racistisk over for et mindretal. Mindretallet kan være så racistisk, at det dræber flertallet, jf. folkemordet i Rwanda i 1994).

I dagligdagen, hverdagslivet, det praktiske liv, hvor mennesker lever sammen, er de etniske grupper for det meste i flertal. De foretrækker at bo sammen med mennesker, der er lige som dem selv (de vil endda helst giftes med deres egen slags, og helst med en fra hjemlandet; det er ikke alene racisme, det er også kolonialisme).

Her i forstæderne er indvandrerne i flertal, den oprindelige hvide arbejderklasse er et mindretal. Det er her, de hvide møder den racisme, der end ikke må tales om.



       Denne side er Valid XHTML 1.0 Transitional Til øverst på siden      info@indvandringen.dk   ©Indvandringen.dk 2018