[Forsiden] [Statistiske begreber] [Indvandringen] [Bolig] [Arbejde] [Skole] [Kriminalitet] [Sociale forhold] [Økonomi] [Kultur
[Politik & Love] [Religion] [Medier & Debat] [Antidemokrati & Racisme] [Kilder] [Om dette site] [Figurer] [Citater] [Tidslinie] [Sitemap
 Til nederst på siden
Antidemokrati & Racisme
Valg af ægtefælle: Racisme og kolonialisme   Hele artiklen egnet til print
 SØG:


Andre artikler i dette kapitel:
[Omvendt racisme: Praksis]
[Omvendt racisme: Mediebilledet]
[Muslimske angreb på ytringsfriheden]
[Censur og selvcensur]
[Galskab og racisme i arabiske medier]
[Islamofacisme]
[Antidemokratiske holdninger hos indvandrere]
Afsnit i denne artikel (fører til overskrifterne i v. kolonne nedenfor):
[Koloniserende ægteskabsracisme i Danmark]
[Fætter-kusine ægteskaber i Norge]
[Engelsk debat om at hente ægtefæller]


Sammenfatning
Store grupper af indvandrere gifter sig kun med deres egne.

Det gælder i 1. generation, for Indvandrere med stort I.

Men det gælder i endnu højere grad i 2. generation, for Efterkommerne, selv om de er født i Danmark.

Og det gælder 3. generation, selv om denne gruppe er født i Danmark af forældre, der selv er født i Danmark, og selv om man i 3. generation i stort omfang er danske statsborgere.

Disse mennesker vælger næsten udelukkende deres ægtefælle fra det, der er deres eller deres forældres eller deres bedsteforældres oprindelige hjemland.

Der er desuden en udstrakt tendens til, at en indvandrer gifter sig med en fætter eller en kusine - en biologisk meget uheldig form for præference for egne gener.


Koloniserende ægteskabsracisme i Danmark

 Hele artiklen egnet til print

 Billede

 Til næste figur  Til figuren før  Til nederst på siden
Indvandrernes udenlandske herkomst slår så stærkt igennem, at der er tale om racisme forstået som etnisk diskrimination.

Ægtefællen skal være af samme etniske slags som dem selv.

Der er desuden tale om kolonisering, for det er ikke nok, at ægtefællen er som en selv etnisk - dem er der jo ellers en del at vælge imellem her i landet.

Han eller hun skal også være fra det oprindelige hjemland, et ganske bestemt land, deres forfædres hjemland.

Vi kender det herhjemme fra en undersøgelse af personer af tyrkisk oprindele i Ishøj syd for København. De blander sig ikke med øvrige danskere, når de gifter sig. Ikke engang med øvrige danskere af samme etnisk slags, som allerede er bosiddende i Danmark.

Ægtefællen skal helst både være og bliver i langt de fleste tilfælde faktisk en af samme etniske oprindelse og af samme geografiske oprindelse, som man selv er.

Indvandrerne udøver derved en yderst konkret og konsekvent form for diskrimination, som man godt kan kalde racisme, hvis man opfatter udelukkelse af andre etniske grupper som racistisk.

Efter som det drejer sig om det mest centrale i livet, ægteskabet, familien og slægtens videreførelse, er der tale om en meget grov form for diskrimination eller racisme.

Som nævnt er det ikke alene en etnisk diskrimination, det er også et forsøg på kolonisering af Danmark, når man stort set vælger ægtefælle kun fra det oprindelige hjemland.

Det sker endnu ikke i samme omfang, som når kineserne har forsøgt at kolonisere Tibet, men i princippet er der tale om de samme forhold - folk flytter ind, og når de stifter familie, gør de det næsten kun med dem, der ligner dem selv, og som kommer samme sted fra, udefra (så vi her i landet kan begynde forfra med integrationen...).



Fætter-kusine ægteskaber i Norge

 Hele artiklen egnet til print

2002

 Billede

 Til næste figur  Til figuren før  Til nederst på siden  Til øverst på siden
Omkring halvdelen af alle ægteskaber, som unge pakistanere indgik i Norge op til 2002 var med en fætter eller en kusine (Kilde: Dagbladet (Norge), 8. feb. 2002, link pr. 20.jan.2006).

Den norske avis Dagbladet skrev den 8. feb. 2002:
"Norske statistikker viser at nærmere halvparten av ekteskapene som inngås av unge norsk-pakistanere, inngås mellom fetter og kusine. De siste ukene har det vært kraftig fokus på hvordan foreldre i innvandrermiljøene henter brud eller brudgom til barna sine i hjemlandet. Foreldrene er redde for at barna deres skal bli for norske, eller at de skal miste verdier og religion. Ekteskap mellom nordmenn og barn av førstegenerasjons innvandrere er fremdeles sjelden".



Engelsk debat om at hente ægtefæller

 Hele artiklen egnet til print

2002

 Billede

 Til figuren før  Til øverst på siden
Den britiske indenrigsminister David Blunkett opfordrede i 2002 til, indvandrerne holdt op med at rejse til hjemlandet for at finde ægtefæller til deres børn.
Han opfordrer indvandrerne, som i England mest er af asiatisk herkomst, til at se sig om efter partnere i England, når der skal arrangeres ægteskab.
Han gik dermed ikke engang imod arrangerede ægteskaber som sådan.
Han mente bare, at indvandrerne burde bryde med traditionen for, at ægteskaber skulle arrangeres ikke alene med en af samme etnisk herkomst, men også en sådan fra hjemlandet.

Det skulle han ikke have sagt, diverse kritikere var straks ude efter ham.

Et ungt ægtepar sagde til The Mirror: "Dette viser, at han ikke ved noget om indisk kultur".

Talsmanden Milena Buyum fra organisationen "National Assembly Against Racism" sagde: "Dette sender et forkert signal til asiatiske miljøer om, at de ikke er en del af den britiske norm".

Det er en interessant udtalelse: Følger man denne kritik, bliver det svært overhovedet at ytre en mening om noget, der er anderledes end noget andet. Og udtalelsen tager slet ikke stilling til indholdet i det problem, Blunkett rejste.

Ministeren mente omvendt, at kritikerne udsatte ham for omvendt racisme, og han afviste kritikken: "Hvis man er hvis middelklasse, kan man ikke sige noget som helst, som kan irritere en, som er sort eller asiatisk".
Han tillod sig endda at påpege, at "Unge asiatiske kvinder, som er vokset op i England, ønsker at gifte sig med nogen, som taler deres sprog, som er uddannet som dem, og som har de samme sociale holdninger. Det er vigtigt for det fremtidige samliv".


Kilde: Dagbladet (Norge), 8. feb. 2002.



       Denne side er Valid XHTML 1.0 Transitional Til øverst på siden      info@indvandringen.dk   ©Indvandringen.dk 2018