[Forsiden] [Statistiske begreber] [Indvandringen] [Bolig] [Arbejde] [Skole] [Kriminalitet] [Sociale forhold] [Økonomi] [Kultur
[Politik & Love] [Religion] [Medier & Debat] [Antidemokrati & Racisme] [Kilder] [Om dette site] [Figurer] [Citater] [Tidslinie] [Sitemap
 Til nederst på siden
Statistiske begreber
Begreber om indvandringen   Hele artiklen egnet til print
 SØG:


Andre artikler i dette kapitel:
[Herkomst og oprindelse - inddelinger]
Afsnit i denne artikel (fører til overskrifterne i v. kolonne nedenfor):
[Basis: Ophold, statsborgerskab, herkomst]
[Ansøgning og opholdsgrundlag]
[Indvandrere og indvandrer mv.]
[Der mangler officielle oversigter]
[Statsborgerskab og nationalitet]


Sammenfatning
Den store indvandring, der har været til Danmark siden ca. 1980, består af indvandrere, mennesker, som gerne vil bo her i landet.
Også når vi taler om indvandrere, er det nødvendigt at skelne.

Foruden de forskellige måder at skelne med hensyn til indvandrerne selv, indgår der i debatten og statistikken en række begreber, som har med indslusningen til landet at gøre, jf. venstre siden af figuren herunder.

En skelnen, der ofte er brug for, er den mellem flygtninge og indvandrere. Indvandrerne deles op i flygtninge og andre indvandrere.
Denne skelnen er i figuren herunder forskellen på den øverste og de tre nederste rækker i venstre side af figuren.

Den anden væsentlige skelnen går på, om indvandreren kategoriseres efter statsborgerskab eller "herkomst", som er Danmarks Statistiks nyeste betegnelse for den ikke-nationalitetsbårne opgørelse (tidligere talte man mere om oprindelsesland).
Der er altså forskel på at være "indvandrer" som udenlandsk statsborger med en ikke-dansk nationalitet og at være det som "Indvandrer" eller "Efterkommer".

Denne skelnen er den grundlæggende i højre side af figuren.

Endelig skal man være opmærksom på, at en 1., 2. og 3. generations indvandrer kan defineres på forskellig måde (afhængig af, om indvandrer defineres efter statsborgerskab og nationalitet eller efter herkomst og oprindelsesland).
Mere herom i afsnittet "Begreberne" nedenfor, hvor figuren her bliver gjort mere detaljeret.


Basis: Ophold, statsborgerskab, herkomst

 Hele artiklen egnet til print

 Billede

 Til næste figur  Til figuren før  Til nederst på siden
Hvis man bor lovligt i Danmark, er man enten tilmeldt CPR, Det centrale Personregister, eller UR, Udlændingeregsteret.
Man kan også være tilmeldt Udlændingeregisteret (UR), selv om man ikke bor i Danmark, nemlig hvis man er blevet tilmeldt fra udlandet, typisk som en flygtning, FN har sat i forbindelse med den danske stat.
De to begreber opholdstilladelse og ansøgning om opholdstilladelse udelukker ikke helt hinanden. Man kan godt søge om permanent opholdstilladelse, netop når man har fået en midlertidig opholdstilladelse, se mere i næste afsnit "Ansøgning og opholdsgrundlag".

Når man er tilmeldt CPR-registeret, er man enten dansk eller udenlandsk statsborger (eller i enkelte tilfælde statsløs, hvis man ikke har et statsborgerskab).

Hvad enten man er dansk eller udenlandsk statsborger, er man enten Indvandrer, Efterkommer eller Øvrig dansker, med stort begyndelsesbogstav.




Begreber i udlændingestatistikken   Figuren til A4 print liggende/ som landskab

 Begreber i udlændingestatistikken

Kilde: En lignende figur i Indvandrere 1998 s. 10



En Indvandrer med stort I er altså ikke det samme som en indvandrer med lille i; indvandrere er i almindelig omtale den gruppe, som omfatter både Indvandrere og Efterkommere.

Indvandreren er født i udlandet, Efterkommeren er født i Danmark. Øvrige danskere kan være født her i landet (det er langt de fleste) eller i udlandet.

Ud over fødested, er det forældrenes statsborgerskab, som afgør, om man er Indvandrer, Efterkommer eller Øvrig dansker.

Indvandreren er født i udlandet, og begge hans eller hendes forældre er udenlanske statsborgere.

Indvandreren er således stadig indvandrer, også hvis en eller begge hans forældre er blevet familiesammenført her til landet.
Så længe Indvandreren ikke er blevet dansk statsborger, er han her i landet på en opholdstilladelse.

Indvandreren er pr. definition udenlandsk statsborger ved sin indrejse her til landet (hvis der kan findes eksempler på, at udenlandske statsborgere har fået et barn udenfor Danmark, som så af meget specielle årsager er blevet dansk statsborger, må det være yderst få tilfælde).
Når Indvandreren har været her i landet i en årrække og en række betingelser er opfyldt, kan vedkommende søge om at blive dansk statsborger. Det er mange blevet, se artiklen "Når indvandrere blver danske statsborgere" i kapitlet "Indvandringen".

Efterkommeren er født i Danmark af forældre, der begge er udenlandske statsborgere.

I de fleste tilfælde er forældrene Indvandrere, men det er ikke noget kriterium, at forældrene foruden at være udenlandske statsborgere også er født i udlandet.
Forældre, som begge er udenlandske statsborgere, men tillige er født i Danmark, og som altså selv er Efterkommere, får således børn, der er også er Efterkommere.

Øvrige danskere er resten, dvs. de mennesker, hvor mindst en forældrene er dansk statsborger.

Hvis mindst en af forældrene er en Indvandrer, som er blevet dansk statsborger, bliver barnet altså ikke Efterkommer, men Øvrig dansker. Afsnittet "Der er politik i statistik" nedenfor beskæftiger sig med dette fænomen: Jo flere Indvandrere, første generation, der bliver Efterkommere, anden generation, jo flere bliver i tredie generation ikke omfattet af opdelingen i Indvandrere, Efterkommere og Øvrige danskere.
Denne inddeling på grundlag af forældres statsborgerskab (dansk eller udenlandsk) og egen herkomst med hensyn til fødsel (her eller i udlandet), kommer således i stigende grad til ikke at afspejle problemerne med integrationen.




Ansøgning og opholdsgrundlag

 Hele artiklen egnet til print

 Billede

 Til næste figur  Til figuren før  Til nederst på siden  Til øverst på siden
Man kan blive indvandrer på forskellige måder - efter på forskellige måder at have søgt om ophold i Danmark. Se venstre side af figuren.
Når man kommer som udenlandsk statsborger til Danmark, skal man have en opholdstilladelse for at kunne være her lovligt.
Ansøgninger om opholdstilladelser kan indgives fra udlandet eller såkaldt "spontant" fra et sted inden for landets grænser.
De såkaldte spontanflygtninge, som betaler for organiseret at blive kørt over grænsen og melde sig som flygtninge, var et stort problem indtil ca. 2002, hvorefter det er blevet lidt mindre.

Hvis man får opholdstilladelse, kan den gives på grundlag af
- Asyl, som flytning
- Familiesammenføring, fordi personen allerede har familie her i landet
- Beskæftigelse eller andre ting (hvis beskæftigelse, og hvis fra EU, da oftest som såkaldte EF/EØS opholdsbeviser).


Disse "indslusningsbegreber" har mest at gøre med to ting:
- Er indvandreren flytning eller ikke-flygtning?
Det er stadig en vigtig skelnen, men fra omkring 2002 er antallet af flygtninge faldet noget, bl.a. fordi antallet af flygtninge i verden er faldet, og fordi flere bliver i nærområdet. Der er så blevet mindre fokus på denne skelnen.
- Er indvandreren familiesammenført eller har han beskæftigelse som opholdsgrundlag?
Det er blevet en stadig vigtigere skelnen, sidst med Velfærdskommissionens fokus (december 2005) på et muligt behov for indvandring af uddannet udenlandsk arbejdskraft, evt. med en "Green Card" ordning.



Indvandrere og indvandrer mv.

 Hele artiklen egnet til print

 Billede

 Til næste figur  Til figuren før  Til nederst på siden  Til øverst på siden
Den officielle statistik på udlændinge- og indvandrerområdet gør brug af begreberne nævnt nedenfor.

De indgår også i den offentlige debat, men desværre ofte uden at man gør sig klart, hvilke begreber og fænomener, de brugte ord dækker.

Ordene i debatten kan svare til de officielle begreber på tre måder:
- Overensstemmelse, korrekt brug.
En indvandrer er en Indvandrer - med stort I, jf. nedenfor - og det fremgår af sammenhængen, at det er sådan.
- Uklar, forvirret sammenhæng.
Man taler om indvandrere, men mener fx flygtninge.
- Bevidst brug af ord, som i sammenhængen ikke svarer til begrebets egentlige indhold.
Oftest sker det for at gøre problemerne mindre end de faktisk er, fx når man taler om udenlandske statsborgere som "indvandrere", men i sammenhængen faktisk taler om Indvandrere, dvs. indvandrere opgjort efter herkomst.

Begreberne i de sidste års debat og statistik er disse:

- Danske og udenlandske statsborgere.
- De statistiske begreber Indvandrer, Efterkommer og Øvrige (dvs. øvrige danskere, som ikke er enten Indvandrer eller Efterkommer - bliver evt. blot til "danskere").






Begreberne Indvandrer, Efterkommer, Øvrige   Figuren til A4 print liggende/ som landskab

 Begreberne Indvandrer, Efterkommer, Øvrige

Kilde: Som ovenfor med diverse ekstra oplysninger



Som denne figur viser, er det personens eget fødested og forældrenes fødested eller statsborgerskab, som giver forskellen på Indvandrere, Efterkommere og Øvrige.



Der mangler officielle oversigter

 Hele artiklen egnet til print

 Billede

 Til næste figur  Til figuren før  Til nederst på siden  Til øverst på siden
Der findes ikke en eneste samlet behandling af de forskellige begreber nævnt ovenfor.
Både forskerne og ministerierne har svigtet.

Der findes kun nogle få sider og en enkelt oversigt over de vigtigste begreber (jf. Statistik 1998 s. 7-15, Årsberetning 2000 s. 12-15 og 84-89, Udlændinge tal 2000 s. 167-183, Matthiessen 2000 kap. 6, Årbog 2001 s. 198-216).
Resultaterne kan sammenfattes i ovenstående figur, som trods alt er ret enkel og helt statisk.
Disse få officielle fremstillinger efterlader mange uklarheder og enkelte direkte modsigelser (fx "Danske statsborgere med udenlandsk baggrund omfatter såvel danske som udenlandske statsborgere", Årsberetning 2000 s. 14 - hvis det er dobbelt statsborgerskab, man her taler om, kunne det være rigtigt, men det er det næppe, der er snarere bare tale om forvirring).

Vi mangler endnu i dag 15-20 år efter, at de fleste kunne se, at der blev store problemer, den bare lidt større fremstilling af begreberne og fænomenerne og deres indbyrdes sammenhæng.

Vi mangler koblinger og indbyrdes henvisninger mellem tingene, den lidt mere dybtgående analyse af sammenhængene, bevægelserne, udviklingerne, konsekvenserne.

Vi mangler at få sat tal på på begreberne i de lige nævnte sparsomme kilder, så det bliver klart, hvordan indvandringen faktisk er skruet sammen.

Vi mangler at få den dynamiske dimension med, som man selvfølgelig har i analyser af alle andre områder.


Ved bygningen af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund blev der brugt mange millioner kr. på at kortlægge og beregne sammenhænge mellem alle mulige faktorer i alene vandmiljøet.
Når det gælder indvandringen, har der skullet kamp til, hver eneste gang en eller anden modig mand har regnet lidt på tallene på egen hånd.
Som fx Ejvind Vesselbo gjorde det, da han fulgte sporene fra 145 mandlige gæstearbejdere fra Tyrkiet, der siden 1969-70 via familiesammenføring og mange fødsler blev til 1.824 af tyrkisk afstamning i Ishøj allerede i 1990 (hvor mange er de nu?).

Det er en meget usædvanlig situation, at den private Rockwoolfonden, financieret af den enkelt erhvervsvirksomhed, har skullet være den drivende kraft i at få bare en del af området indvandring belyst. Men sådan har det været, og sådan er det faktisk fortsat. Staten sover, politikerne i Folketingets Forskningsudvalg sover, universiteterne og deres forskere sover - stort set.

Det er meget mærkeligt, at indvandringen kun er blevet kortlagt tilfældigt, sporadisk, modstræbende og meget begrænset. Det er nok det samfundsområde, der har været mest debat om de sidste 25 år - og som i stadig højere grad bliver set som den største trussel mod velfærdssamfundets økonomi.



Statsborgerskab og nationalitet

 Hele artiklen egnet til print

 Billede

 Til figuren før  Til øverst på siden
Statsborgerskabet er knyttet til nationaliteten, det vil sige den nation eller stat, personen kommer fra.
Mange indvandrere har ønsket at blive dansk statsborger, og mange er blevet det.
Spørgsmålet er så, hvorfor de gerne vil have statsborgerskabet, og om det er rimeligt, at de får det.


Normalt kan en person ikke være statsborger i flere lande, men nogle lande ser deres fordel i at have og evt. opmuntre til dobbelt statsborgerskab.
Der kan være meget individuelle grunde til, at en person gerne vil have dobbelt statsborgerskab. Hvis personen tager konsekvensen og fx aftjener sin værnepligt i begge lande, kan det måske være rimeligt at have et dobbelt statsborgerskab.
Men hvis man tænker sig en stat befolket overvejende af mennesker med dobbelt statsborgerskab, vil den næppe kunne overleve i længden. Mange mennesker vil da have for let ved at rejse efter, hvilket sted, de får flest fordele for tiden.

Der findes desværre også statsløse mennesker, bl.a. palæstinensere uden noget statsborgerskab.



       Denne side er Valid XHTML 1.0 Transitional Til øverst på siden      info@indvandringen.dk   ©Indvandringen.dk 2018