[Forsiden] [Statistiske begreber] [Indvandringen] [Bolig] [Arbejde] [Skole] [Kriminalitet] [Sociale forhold] [Økonomi] [Kultur
[Politik & Love] [Religion] [Medier & Debat] [Antidemokrati & Racisme] [Kilder] [Om dette site] [Figurer] [Citater] [Tidslinie] [Sitemap
 Til nederst på siden
Indvandringen
Fødsler og fremskrivninger   Hele artiklen egnet til print
 SØG:


Andre artikler i dette kapitel:
[Befolkningens størrelse og vækst]
[Antal og andel Indvandrere og Efterkommere]
[Statsborgere og indvandrere]
[Når indvandrere bliver danske statsborgere]
[Hvor kommer de fra?]
[Hvorfor kommer de hertil?]
[Opholdstilladelser: flygtninge, familiesammenføring, beskæftigelse]
Afsnit i denne artikel (fører til overskrifterne i v. kolonne nedenfor):
[Bliver de ved med at få mange børn?]
[Danmarks Statistiks fremskrivning 2005-2050]
[Prognose fra regeringens tænketank 2001]
[Danmarks Statistiks fremskrivning fra 1997]
[Danmarks Statistiks prognose fra 1991: En fuser]


Sammenfatning
Danmarks Statistik har i 1991 og 1997 og igen årligt fra 2002 lavet prognoser eller fremskrivninger af udviklingen på lidt længere sigt i antallet af Indvandrere og Efterkommere.

Den første prognose fra 1991 skød en del forkert. Efter kun 9 år lå det gættede tal allerede 11 pct. lavere end det faktiske tal.

Det andet kig ind i fremtiden, fremskrivningen fra 1997, regnede med en fordobling af antallet af indvandrere frem til år 2020. Denne fremskrivning ser sammenholdt med de faktiske tal for 2005 ud til at skyde en smule for højt.

Gruppen af indvandrere fra de mindre udviklede lande med størst behov for integration bliver ifølge prognosen mere end fordoblet frem til år 2020.

I 2001 kom regeringens tænketank om indvandring og integration med sin prognose frem til 2021. Den regner med en udvikling lidt under Danmarks Statistiks fra 1997.

Fra 2002 fremskrives Indvandrere og Efterkommere årligt af Danmarks Statistik som en del af den generelle befolkningsfremskrivning.
Fremskrivningsmodellen og forudsætnngerne er beskrevet i Statistiske efterretninger 1997 nr. 16, serien Befolkning og valg.
Fremskrivningerne fra 1991 og 1997 inddeler indvandrernes herkomst i mere og mindre udviklede lande. Fra 2002 bruger fremskrivningerne inddelingen i vestlige og ikke-vestlige lande.

Fremskrivningen fra 2005 gætter noget lavere end den fra 1997, men regner dog med mere end 500.000 indvandrere i 2010 og mere end 600.000 i 2020. Det skulle via en vis afdæmpning af stigningstakten omkring 2025-30 føre til 700.000 indvandrere før 2035 og ca. 800.000 indvandrere i 2050.

Det vil svare til, at Indvandrere og Efterkommere udgør næsten 17 pct. eller mere end hver 6. af de Øvrige danskere i 2050.

Når mange Efterkommere opnår dansk statsborgerskab, bliver deres børn ikke statistiske Efterkommere. Disse tal vil således i stigende grad ikke dække, hvor mange danskere, der har udenlandsk baggrund ud over 2. generation.
På den ene side kan man mene, at herkomst ikke giver mening ud over 2. generation, når 3. generation er født i Danmark af danske statsborgere. På den anden side viser det sig, at problemerne med integrationen ofte langt fra er løst selv i 3. generation.


Bliver de ved med at få mange børn?

 Hele artiklen egnet til print

 Billede

 Til næste figur  Til figuren før  Til nederst på siden
Man regner med, at indvandrernes tilbøjelighed til at få børn med tiden tilpasser sig de lavere, øvrige danske fødselstal.

Jo længere Indvandrerne bor her, jo færre børn får de.

Men vi ved ikke, om Efterkommerne får færre børn!

Kvinder opvokset i og indvandret her til landet som voksne fra Somalia, Libanon, Pakistan og Tyrkiet får 5-7 børn hver. I gennemsnit.

Det gør de, fordi deres "fertilitet" er meget større end Øvrige danske kvinders, jf. næste afsnit om målingen af fertiliteten.

I Danmark var det allerede i 1999 sådan, at lidt over 10 pct. af de 66.232 børn, der blev født det år, var børn af Indvandrere og Efterkommere (Årbog 2001 s. 23).
3,7 pct. af befolkningen fik mere end 10 pct. af børnene.


Hvordan opgør man fertiliteten, frugtbarheden, reproduktionen?

En befolknings fertilitet er dens faktiske formering, som normalt og især i de udviklede lande er meget mindre end dens frugtbarhed, dens fysiologiske evne til at få børn. Det skyldes prævention (og provokerede og spontane aborter).

Målingen af fertiliteten kan ske på flere måder (jf. Befolkning og samfund 2000).
Man kan sætte fødslerne i forhold til
1. hele befolkningen,
2. antallet af kvinder alene, eller
3. antallet af fødende kvinder renset for, om der i den givne befolkning er mange unge eller gamle kvinder (aldersfordelingen har betydning for, hvor mange, der bliver født; i en ung befolkning bliver der født flere end i en gammel).

Ad 1: Mest simpelt kan man opgøre antallet af levendefødte børn pr. 1000 indbyggere. Det giver den "summariske fertilitetskvotient", antallet af fødte divideret med antal tusind indbyggere.

Ad 2: Den "generelle fertilitetskvotient" er antallet af levendefødte pr. 1000 kvinder i den fødedygtige alder (som ofte regnes til 15-45 år). Det er altså antal fødte pr. 1000 fødedygtige kvinder i befolkningen.
Nævneren i brøken er da kun de kvinder, som kan føde børn, og hvis der fx er mange kvinder i alderen 20-29, hvor de normalt føder flest børn, vil dette mål på befolkningens fertilitet ligge højt. Målet er altså ikke uafhængigt af aldersfordelingen blandt kvinderne.

Ad 3: Endelig kan man se på, hvor mange børn en generation af 1000 kvinder vil bringe til verden uafhængigt af deres aldersfordeling.
Fertiliteten bliver her uafhængig af både andelen af kvinder i hele den fødedygtige alder og af deres aldersfordeling inden for den fødedygtige alder (om der er mange eller få i de mest fertile årgange).
Dette mål fås ved at sammentælle de "aldersbetingede fertilitetskvotienter", som er det fødselstal, mødre i hver 1- eller 5-års aldersklasse har, opgjort pr. 1000 kvinder i den pågældende aldersklasse. Så er der taget højde for, om befolkningen er ung eller gammel, når man sammenligner fødselstallene.

En opsummering af de aldersbetingede kvotienter giver samlet, hvor mange børn 1000 kvinder sætter i verden i løbet af den fødedygtige alder, hvis de føder i overensstemmelse med de aldersbetingede kvotienter (og ikke dør undervejs).

Det er i denne forstand, at kvinder fra Somalia, Libanon, Pakistan og Tyrkiet får 5-7 børn hver, jf. afsnittet ovenfor.
Det er det antal børn, de får i hele deres fødedygtige alder, når eller fordi de undervejs føder i overensstemmelse med deres høje aldersbetingede fertilitetskvotienter.


Men fx i forhold til, om der er fødevarer nok til befolkningen, eller at en større befolkning udgør en større belastning af miljøet end en mindre befolkning, er den summariske fertilitetskvotient (pkt. 2 ovenfor) et godt nok mål må at regne med, når man sammenligner befolkningers vækst.



Danmarks Statistiks fremskrivning 2005-2050

 Hele artiklen egnet til print

 Billede

Kilde: Statistikbanken, Befolkningsfremskrivning 2005, tabel PROG7A

 Til næste figur  Til figuren før  Til nederst på siden  Til øverst på siden
Danmarks Statistik har i 2004 og 2005 lavet fremskrivninger af befolkningstallet frem til år 2050.

Antallet af Indvandrere og Efterkommere vil til den tid udgøre ca. 800.000 mennesker.

Antallet af Øvrige danskere vil til den tid være 4.700.000.
Indvandrere og Efterkommere vil derfor udgøre 17 pct. af disse Øvrige danskere.

Danmarks Statistik regner med, at der allerede i løbet af de 15 år fra 2005 til 2020 bliver 150.000 flere Indvandrere og Efterkommere.
Det er i gennemsnit 10.000 flere hvert år i denne periode.

Efter 2020 skulle der gå lidt mere end 20 år til, før de næste 150.000 ekstra indvandrere kommer.

Meget langt de fleste kommer fra ikke-vestlige lande.
Efter 2025-30 regner man med en vis afmatning af stigningen i antallet af indvandrere, men til gengæld regner man også med en lille stigning i andelen af ikke-vestlig herkomst.


Den fremtidige stigning i antallet af ældre i det danske samfund har fået stor opmærksomhed de sidste år, bl.a. i Velfærdskommissionens rapport fra 2005. Stigningen i antallet af Indvandrere og Efterkommere har ikke fået nær samme opmærksomhed.

Der har været talt noget om det nødvendige i at få flere indvandrere i arbejde for at mindske indvandringens store kroniske belastning af statskassen.
Men der har ikke været fokus på, hvad man vil gøre ved, at der til stadighed fremover vil komme nye titusind hvert år.




Fremskrivning af antal Indvandrere og Efterkommere 2005-2050   Figuren til A4 print liggende/ som landskab

 Fremskrivning af antal Indvandrere og Efterkommere 2005-2050

Kilde: Stat.banken: Befolkn.fremskrivn. 2005, herkomst, tabel PROG7A



Den samlede vækst i antallet af indvandrere, det vil sige Indvandrere og Efterkommere fra vestlige såvel som ikke-vestlige lande, vil være på 101.000 fra 452.000 i 2005 til 553.000 i 2015. Det er 10.000 om året frem til år 2015.

Den stærkeste stigning både i antal og hastighed er Indvandrere og Efterkommere fra ikke-vestlige lande (den brunrøde, næstøverste kurve i figuren herover).

Antallet af disse mennesker fra lande, der ikke er vestlige, vil stige fra 321.000 i 2005 til 362.000 i 2010, en stigning på godt 8 tusind om året frem til 2010.

I 2015 vil der være 403.000 indvandrere fra ikke-vestlige lande, i 2020 442.000, og og ca. 2028 passeres den halve million. I 2050 skulle der være 616.000 indvandrere alene med herkomst i lande, der ikke er vestlige og som derfor derfor erfaringsmæssigt giver meget store problemer med integrationen.

Antallet af Indvandrere fra de ikke-vestlige lande stiger langsommere end antallet af Efterkommere med samme herkomst.
I 2005 var der 227.000 Indvandrere og 93.000 Efterkommere af ikke-vestlig herkomst.

For år 2015 antages der at være 268.000 ikke-vestlige Indvandrere og 135.000 ikke-vestlige Efterkommere. Det er en stigning på 41.000 Indvandrere henholdsvis 42.000 Efterkommere eller ialt 83.000 indvandrere af ikke-vestlig herkomst.

Tilsvarende er der kun en samlet vækst i antallet af vestlige indvandrere på 19.000 fra 132.000 i 2005 til 151.000 i 2015.

Indvandrere af ikke-vestlig herkomst, som det er vanskeligst at integrere, udgør således 82 pct. af den stigning i antal indvandrere 2005-2015. Og af dem stiger andelen af Efterkommere i forhold til andelen af Indvandrere.

De mennesker, samfundet har mest brug for, indvandrere fra andre vestlige lande, står kun for 18 pct. af stigningen i antallet af indvandrere.


Dette forhold bliver endnu mere udtalt for hele perioden 2005-2050, hvor antallet af indvandrere fra både vestlige og ikke-vestlige lande vil stige med 340.000 fra 452.000 i 2005 til 792.000 i 2050.

Antallet af ikke-vestlige Indvandrere og Efterkommere vil stige med 295.000 fra 321.000 i 2005 til 616.000 i 2050. Det er ca. 6.500 om året i gennemsnit, men med meget større stigning i begyndelsen af perioden og mindre stigning fra 2025-30.
Antallet af vestlige Indvandrere og Efterkommere stiger med 43.000 fra 132.000 i 2005 til 175.000 i 2050. Det er kun ca. 1000 i gennemsnit om året.

De mennesker, samfundet har mest brug for, indvandrere fra andre vestlige lande, står således kun for 13 pct. af stigningen i antallet af indvandrere i hele perioden 2005-2050 (43.000 af 340.000). Indvandrere og Efterkommere fra ikke-vvestlige lande vil udgøre 87 pct. af væksten i antallet af indvandrere (295.000 af 340.000; 43.000 plus 295.000 giver ikke helt 340.000 pga. afrundinger).

Der er på baggrund af disse tal ingen grund til at tro, at problemerne med integrationen bliver mindre i de 45 år fra 2005 til 2050 end de har været i de foregående 35 år tilbage til 1970. Tværimod.



Prognose fra regeringens tænketank 2001

 Hele artiklen egnet til print



 Til næste figur  Til figuren før  Til nederst på siden  Til øverst på siden
En tænketank under Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration kom i 2001 med en prognose eller en fremskrivning af antallet af Indvandrere og Efterkommere mv. frem til 2021.

Heri regner man med, at Indvandrere og Efterkommere vil udgøre 15,1 pct. af den Øvrige, danske befolkning i 2021.

Tænketanken skød dermed en smule lavere end Danmarks Statistiks prognose fra 1997. Den regnede med 15,9 pct. i 2020, jf. afsnittet senere i denne artikel.



Danmarks Statistiks fremskrivning fra 1997

 Hele artiklen egnet til print

 Billede

 Til næste figur  Til figuren før  Til nederst på siden  Til øverst på siden
Danmarks Statistiks prognose fra 1991 viste sig efter få år at have gættet en hel del under udviklingen i virkeligheden.

I 1997 lavede man en ny prognose over - eller rettere en fremskrivning af - antallet af indvandrere. Denne gang gik den frem til år 2020, og det var "forbundet med en ikke ubetydelig usikkerhed, stigende med tidshorisonten" (Indvandrere i Danmark 1998, s. 30).

Har denne fremskrivning svaret til den faktiske udvikling siden? Mere herom senere...






En sådan fremskrivning af indvandringen bygger på to forudsætninger:
- Hvilken nettoindvandring regner man med fra henholdsvis mere og mindre udviklede lande?
- Hvilken fertilitet regner man med vil gælde for kvinder fra de to grupper af lande?
(fertilitet betyder frugtbarhed, det er graden af menneskets mulighed for at "genskabe" eller reproducere sig selv)

Først skal man gætte, hvor mange mennesker, der kommer ind, og så skal man gætte, hvor mange børn de får. Og det er ikke lige meget, hvor de kommer fra, for mennesker fra mindre udviklede lande får flere børn end dem fra mere udviklede lande.

Indvandrere fra mindre udviklede lande havde i 1996 en fertilitet på 3,1 levendefødte børn pr. kvinde. En kvinde fra et af disse lande fødte altså i gennemsnit 3,1 børn (dette tal er opgjort på grundlag af såkaldt aldersbetingende fertilitetskvotienter, der er jo forskel på, i hvilken aldersgruppe en kvinde får børn).

En kvinde, som var indvandret fra de mere udviklede lande, eller som ikke var indvandrer, havde en fertilitet på 1,7 børn.

En kvinde indvandret fra et mindre udviklet land havde altså en fertilitet på næsten det dobbelte af alle øvrige kvinder i Danmark. Kvinder fra mindre udviklede lande føder næsten dobbelt så mange børn som andre kvinder. Helt præcist 1,82 gange så mange børn. (Integration 2000, s. 31).

Danmarks Statistik regnede flere forløb igennem. Resultatet endte med at blive dette bedste bud på udviklingen fra 1997 til 2020:

- Årligt vil vi modtage netto 6.200 indvandrere fra udviklede lande og 7.000 fra mindre udviklede lande. Ialt bliver det 13.200 indvandrere om året (og her er indvandrere med lille og Indvandrere med stort det samme).

Nettoindvandringen 1998-2000 lå lidt over dette tal både fra udviklede og mindre udviklede lande.

Senere mere om udviklingen derefter...

- En kvinde fra de udviklede lande anslår man vil reproducere sig selv ca. 1,8 gange i perioden 1997-2020 (en lille stigning i forhold til det faktiske tal for 1996).
En kvinde fra de mindre udviklede lande antages at reproducere sig selv med op imod det dobbelte, nemlig 3,25, også en stigning i forhold til 1996-tallet (og altså stadig for hele perioden frem til 2020).

Under disse forudsætninger vil Indvandrere og Efterkommere allerede i 2020 udgøre ialt 13,7 pct. af hele befolkningen eller 15,9 pct. af befolkningen i øvrigt (Øvrige danskere).

I 1980 var disse tal henholdsvis 3,0 og 3,1 pct. Det svarer til 1 Indvandrer eller Efterkommer for hver 32 Øvrige danskere.

I 2000 var disse tal henholdsvis 7,1 og 7,6 pct. Det er 1 nydansker (Indvandrere og Efterkommere) for hver 13 gammeldanskere (Øvrige). Og så er der ikke taget højde for de integrationsproblemer, som skjuler sig i, at 3. generations indvandrere bliver medregnet som Øvrige danskere, når en af deres forældre har fået dansk statsborgerskab.

I 2005 udgjorde Indvandrere og Efterkommere 8,3 pct. af hele befolkningen og 9,1 pct. af Øvrige danskere.

I 2020 bliver de tilsvarende tal 13,7 og 15,9 pct, hvis fremskrivningen kommer til at svare til den virkelige udvikling.
Det svarer til 1 Indvandrer eller Efterkommer for hver 6,5 Øvrige danskere.




Danmarks Statistiks prognose fra 1991: En fuser

 Hele artiklen egnet til print

 Billede

 Til figuren før  Til øverst på siden
I 1991, hvor der var 227.000 indvandrere, vurderede Danmarks Statistik, at der ville være 340.000 Indvandrere og Efterkommere i Danmark den 1.1.2000.

Tallet blev 378.000, så prognosen fra 1991 gættede 11 pct. for lavt på kun 9 år (kilde: Jyllands-Posten, den 12. sept. 2000).





       Denne side er Valid XHTML 1.0 Transitional Til øverst på siden      info@indvandringen.dk   ©Indvandringen.dk 2018