[Forsiden] [Statistiske begreber] [Indvandringen] [Bolig] [Arbejde] [Skole] [Kriminalitet] [Sociale forhold] [Økonomi] [Kultur
[Politik & Love] [Religion] [Medier & Debat] [Antidemokrati & Racisme] [Kilder] [Om dette site] [Figurer] [Citater] [Tidslinie] [Sitemap
 Til nederst på siden
Sociale forhold
Ældre på plejehjem   Hele artiklen egnet til print
 SØG:


Andre artikler i dette kapitel:
Afsnit i denne artikel (fører til overskrifterne i v. kolonne nedenfor):
[Private plejehjem må kun fremme værdier gennem udbud]


Private plejehjem må kun fremme værdier gennem udbud

 Hele artiklen egnet til print

24.11.2006

 Billede

Kilde: Ekstra Bladet, den 24.11.2006, og Jyllands-Posten, den 3.12.2006

 Til figuren før
Den 24. november 2006 var der første behandling i Folketinget af et lovforslag om oprettelse af nye private plejehjem, såkaldte friplejeboliger.

Lovforslaget skal give ældre lov til selv at bestemme, om de vil bo på et privat eller på et offentligt plejehjem. Man vil søge at skabe konkurrence på området, og foreløbig er der afsat en kvote med ret til at skabe 500 friplejeboliger om året.

Socialminister Eva Kjer Hansen oplyste i første omgang, at ejeren af et privat plejehjem efter den nye lov godt kan udvælge og frasortere ældre ud fra deres religiøse opfattelse.

Socialdemokraterne mente, der var tale om apartheid, og Enhedslisten kaldte forskelsbehandlingen for ulovlig diskrimination og bad justitsministeren se på sagen. SF var også imod, mens Det radikale Venstre og regeringen samt Dansk Folkeparti var positive over for forslaget.

Socialministeren sagde først bl.a.:

"Vi bliver jo nødt til at give den private leverandør muligheden for at sige til en ældre, at det måske ikke er det rigtige sted at vælge. Det kan for eksempel være, hvis der er en særlig religion, der er afgørende for driften omkring det der plejehjem, at så ville det være unaturligt, at en med en anden religion skulle bosætte sig på det plejehjem, eller det kan være nogle særlige værdier, der gør sig gældende. Og derfor må man nødvendigvis give leverandøren muligheden for at kunne afvise".

Efter en uges tid beklagede socialministeren, at man havde misforstået disse første udtalelser.
Nu forklarede hun, at private leverandører af pleje kun må "lade deres interesser og værdisæt afspejle sig ved udformningen af tilbuddet".

Så der er åbenbart alligevel ikke mulighed for at afvise beboere med henvisning til plejehjemmets værdigrundlag, kun at gøre opmærksom på det, før en beboer vælger at søge ind på et bestemt plejehjem.


I nov. 2006 var der kun 14 private plejehjem tilbage i Danmark. De havde alle en driftsoverenskomst med kommunen. På den ene side kan den ældre ikke få plads på de privat plejehjem uden en henvisning fra kommunen, på den anden side får de private plejehjem tilskud fra det offentlige.

Det nye lovforslag vil give kommunerne ret til fortsat at stå for visitationen, men de private plejehjem får lov til at sælge ekstra ydelser, som de offentlige plejehjem måske ikke har.



       Denne side er Valid XHTML 1.0 Transitional Til øverst på siden      info@indvandringen.dk   ©Indvandringen.dk 2018