[Forsiden] [Statistiske begreber] [Indvandringen] [Bolig] [Arbejde] [Skole] [Kriminalitet] [Sociale forhold] [Økonomi] [Kultur
[Politik & Love] [Religion] [Medier & Debat] [Antidemokrati & Racisme] [Kilder] [Om dette site] [Figurer] [Citater] [Tidslinie] [Sitemap
 Til nederst på siden
Økonomi
Hvad koster indvandringen?   Hele artiklen egnet til print
 SØG:


Andre artikler i dette kapitel:
Afsnit i denne artikel (fører til overskrifterne i v. kolonne nedenfor):


Sammenfatning
Der har været en del forskellige bud på, hvad indvandringen økonomisk har kostet, stadig koster og fremover vil blive ved med at koste det danske samfund.

Men ingen kan komme uden om, at udgifterne netto for det danske samfund er så store, at de er svære at fatte omfanget af.

De fleste mennesker incl. politikere, forskere og journalister mv. har derfor i mange år valgt at se bort fra denne økonomiske møllesten om halsen på velfærdssamfundet.


Det er ikke let at finde overvejelser endsige tal fra forskere på universiteterne om, hvad indvandringen koster det danske samfund.
Økonomer i Danmark har ikke været særlig interesseret i spørgsmålet.
Og hvis de har, har der været stærk mangel på folk, som ville videregive indsigten.

Det Økonomiske Råd, "Vismændene", har indregnet betydelige og optimistiske trends i deres beregninger af finanspolitikkens holdbarhed (læs: risikoen for skattestigninger eller serviceforringelser).
På trods heraf mente rådet, at finanspolitikken er uholdbar på grund af indvandringen (Dansk økonomi efteråret 2002, jf. Indvandringens betydning for den finanspolitiske holdbarhed, 2003, s.39).

Beregninger af indvandringens økonomiske belastning for samfundet er naturligvis meget vanskelige.
Eller rettere: De afhænger af forudsætningerne, som mere eller mindre forandrer sig med tiden.


Nettoudgiften er (en begrænset) indtægt minus udgiften.
Nettoudgiften afhænger derfor overvejende af:

1) antallet af indvandrere, især fra de ikke-vestlige lande, og deres køn og alder
2) beskæftigelsesgraden, hvor mange, der er til at betale skatterne
3) serviceniveauet, hvor mange og hvor store de sociale ydelser er
4) lønniveauet, som er væsentligt lavere for ikke-vestlige indvandrere

Samlet set kan man roligt sige, at nettoudgifterne er store. De er endda meget store, som nævnt så store, at de økonomiske vismænd regner det for uomgængeligt, at de selv under meget optimistiske forudsætninger mht. beskæftigelsen af indvandrere fra ikke-vestlige lande, vil føre til finanspolitiske stramninger.

Også på andre måder kan man se, at udgifterne er så store, at de i sig selv betragtes som en trussel mod velfærdsstaten.


Velfærdskommissionen fremlagde i sin rapport "Fremtidens velfærd - vores valg" fra den 7. dec. 2005 en strategi for at sikre velfærdssamfundets fremtid.
Strategien bestod af to hoveddele:
- For at få flere til at betale mere, er det nødvendigt med mindre pensionering og flere i arbejde, især ikke-vestlige indvandrere.
- For at få færre at betale sociale ydelser til, er det nødvendigt at få især flere indvandrere i arbejde.

Hvis man skal se noget muligt positivt i situationen, er det altså, at effekten af, at en person går fra ikke-beskæftigelse til beskæftigelse er ret stor (den er ca. 200.000 kr. pr person, jf. et afsnit nedenfor).

Men samtidig er der ingen, som rigtig tør regne på, hvad det vil betyde for landets økonomi, hvis eller rettere når konjunkturerne en dag vender og den økonomiske vækst går ned og måske endda bliver direkte negativ.

Hvor store beløb taler vi om i kroner?

Som sagt, det er svært at sige, men i hvert fald, mindst, et sted mellem 20 og 25 milliarder kr. hvert år.

Det svarer ca. til, at vi hvert år kunne investere i et projekt på størrelse med Storebæltsforbindelsen (den kostede ca. 26 milliarder, og var et enormt projekt over flere år).
Eller vi kunne ansætte 100.000, ja, ethundredetusinde hjemmehjælpere for de samme penge (hvis vi regner med en årsløn på ca. 250.000).

Hvordan kan man komme op på så store beløb? Det kan man, 1) fordi der er store eksisterende udgifter, og 2) fordi der hele tiden kommer nye store udgifter oveni.

1) De indvandrere, som allerede er her, har en lav beskæftigelsesgrad og modtager meget store sociale ydelser. Allerede i 1998 kostede Indvandrere fra ikke-vestlige lande 8-9 milliarder kr. i nettoudgift for det år.
2) Hver gang der kommer yderligere 10.000 indvandrere til landet, koster det 10-25 milliarder kr. regnet som samlet udgift i den tid, de lever her. Og da der hvert år kommer et antal nye indvandrere i denne størrelsesorden, er det blevet til en årlig udgift.


       Denne side er Valid XHTML 1.0 Transitional Til øverst på siden      info@indvandringen.dk   ©Indvandringen.dk 2018